Første runde af Sand Valley Championship er ikke helt slut endnu, men der er ingen på banen, som kan ændre på stillingen i toppen, hvor 13 spillere ligger indenfor et enkelt slag.
Fem af dem er danske. Kristoffer Max, The Scandinavian, og Anders Emil Ejlersen, Silkeborg deler føringen med svenskerne Joel Sylvén oh Albin Tidén i -5. Et slag bagude finder vi Morten Ørum Madsen, Silkeborg, der synes på vej mod gamle dages form, Victor Bjørløw (billedet), Næstved og Oliver Suhr, Rungsted.
Fire af de fem satte en eagle på deres scorekort, og det var bemærkelsesværdig, at det skete på tre forskellige huller: Kristoffer Max og Morten Ørum fik deres på hul 11, Ejlersen sin på hul 8 og Victor Bjørløw sin på hul 5. Ejlersen havde et lidt specielt scorekort med en eagle, seks birdies, otte pars og tre bogeys. God, underholdende golf!
Turneringen på Sand Valley Golf Resort går over tre runder og afsluttes lørdag.