Det afgjorde formentlig finalen om EM-guld mod Spanien i belgiske Waterloo, at Frederik Kjettrup og Jens Kristian Thysted i den anden foursome tabte på 22. hul. Forinden havde Jacob Skov Olesen og Gustav Frimodt tabte deres match 4-3.

De fem danske singler gik determineret på banen over middag, og de tre første, Kjettrup, Frimodt og Olesen, vandt sikre sejre, så Danmark var i spidsen. Før de sidste få huller var såvel Kristian Hjort Bressum som Mads Laage kun nede med en, men det lykkedes dem ikke at fuldende et danske supercomeback, og spanierne sejrede 4-3.

Det er tredje år i træk, at de danske herrer vinder medalje på trods af, at en hel hær af danskere er blevet professionelle. Meget imponerende. Vi genbruger Hanna Kettrups billede af holdet fra i går.

Irland tog bronzen efter at have udklasset England 6-1.

Hos damerne blev Danmark nr. 9 efter at have vundet samtlige matcher i flight B, den sidste 3-2 over Finland. Spanien fik guld efter 4,5-2,5 over England. Tyskland vandt bronze.

Hos drengene blev Danmark nr. 12 efter nederlag til Norge 1-4 i dag. Guldet blev afgjort i den eneste kamp mellem Frankrig og Sverige, der ikke sluttede med sejr 2-1. Sverige vandt på 20. hul. England vandt bronze.

Endelig vandt de danske piger deres sidste kamp 3-2 over Frankrig og blev nr. 7. Spanien vandt guld med 4½-2½ over Italien, men der var bronze til Holland, der besejrede Sverige 4-3.

Vi er forvænt med EM-medaljer, men vi kan næppe forlange mere end en enkelt om året, og et sæt sølvmedaljer var en ny flot præstation af holdet, der mirakuløst vente semifinalen mod Irland til sejr. Til lykke!

 

Forrige artikelRory fører og finale fremrykkes
Næste artikelLørdagsopdatering med vejret i hovedrollen
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.