Jeff Winther overvandt en triplebogey undervejs og gik første runde af SDC Championship i Sydafrika under par. Han gik 71 (-1) efter seks birdies, to bogeys og så ‘katastrofen’ på 11. hul, et par4 hul der i det hele taget voldte danskerne problemer. De fem danskere i feltet var samlet 8 over par på hullet, der blot kastede 6 birdies af sig hele dagen.
Jeff Winther og Sebastian Friedrichsen deler en 41. plads i -1, Niklas Nørgaard er på delt 88. plads i +2 , Oliver Hundebøll (efter 15 huller) er 3 over par som nummer 111, mens Søren Kjeldsen er helt nede som nummer 133 i +5 efter en runde med ikke færre end 8 bogeys.
Pieter Moolmann og Shaun Norris, begge sydafrikanere, deler førstepladsen i 7 under par, så der kan altså scores lavt på St. Francis Links i Eastern Cape.
Foto: Getty Images