Muligvis er der et flertal af udlændinge i årets DIAC, men efter første runde er der dansk føring i begge rækker.
Hos herrerne har Kristian Hjort Bressum (billedet), Great Northern lagt sig i spidsen i -4, to slag foran Jamie Tofte Nielsen, Søllerød, mens Mikkel Davidsen, Viborg er blandt spillerne i -1.
Daniel Toft, Smørum, lå efter en eagle på hul 10 i -3, men fik tre bogeys på resten af runden og ligger i par som delt nr. 10 med bl.a. Alex Furbo, Viborg og Christoffer Leuenhagen, Esbjerg.
Hos damerne fører Cecilie Eggersen, Stensballegaard i -3 foran Hannah Karg, Tyskland -1 med Christina Jacobsen, Smørum og Moa Andersson, Sverige par. Olivia Grønborg, Smørum er nr. 8 i +3.
Onsdag slår herrerne ud fra kl. 7, mens damerne indleder kl. godt 13.