REDIGERTET: Nordic Leagues anden af tre turneringer på polske Sand Valley, Gebwell Championship, har svensk føring, men på delt andenplads lurer Alexander Frances (billedet) fra Møn i -10, og på fjerdepladsen ligger Marcus Garfield Hansen fra Fredensborg i -9 efter anden af de tre runder. Svenske Charlie Lindh fører i -11.
To spillere, svenske Rasmus Rosin og danske Jonas Lykke Petersen, lavede Hole-in-One på banens 3. hul. Det er det tredje HIO på hullet i denne turnering.
På LETAS Tour, kvindernes næstbedste tour i Europa, drillede vejret i franske Terre Blanche torsdag, hvor kraftig vind afbrød første runde. Den blev færdigspillet fredag, og så blev man nød ti at skære turneringen ned til 36 huller. De nederste 46bi stillingen spillede anden runde i dag, mens de 72 bedste – herunder alle danskerne – spiller anden runde lørdag. Bedst placerede dansker er Cecilie Finne-Ipsen på delt 10. plads i par, Puk Lyng Thomsen er delt 13. i +1. Hollandske Pasquale Coffa fører i -4.