Rasmus Højgaard (billedet) skulle bruge en birdie på par5-hullet 18. på Aphrodite Hills på Cypern for at komme blandt de 32 (og lige), der gik videre til tredje runde i dag. Efter efter spillet var indstillet på grund af mørke og dårligt vejr.

Han gik efter guldet, men fandt det ikke. Det blev i stedet en 7’er, og et missed cut.

Cuttet faldt som forventet på -6, og dermed havde Thorbjørn Olesen allerede fredag også brugt et slag for meget. 33 spillere er nu i gang med tredje runde med nulstillede scores, der byder på et nyt cut for de 16 bedste og lige.

Burns bedst i Houston

I Vivent Houston Open er man i en sjælden situation. Én spiller har endnu ikke færdigspillet sin runde, og kan han lave en par på 9. hul (par3), så klarer han cuttet. Spilleren er Charl Schwartzel, som ligger lige uden for green, 25 meter fra hullet, men altså valgte ikke at forsøge at gøre hullet færdigt i tusmørket.

I toppen af leaderboardet finder man et relativt ukendt navn, Sam Burns, der aldrig har vundet på PGA Tour, og som i et stærkt felt med masser af stjerner, må siges at være en overraskelse. Burns er i -7, to bedre en Jason Day og Carlos Ortiz.

En stribe velkendte navne fik en skidt optakt til Masters med et misset cut, blandt dem Jordan Spieth, Sergio Garcia, Stewart Cink, Lee Westwood og Phil Mickelson.

Foto: Getty Images

Forrige artikelMinjee Lee vandt efter omspil
Næste artikelSimonsen faldt tilbage, men kan stadig vinde
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.