Thorbjørn Olesen og Nicolai Højgaard (billedet/ Getty) er kommet godt fra start i RBC Canadian Open på Hamilton G&CC. Begge gik første runde i -2, Olesen med fem birdies og tre bogeys, mens Højgaard nåede til 18 bogeyfri i -3, men derefter indkasserede dagens eneste bogey.
De ligger dermed som delt 20, seks slag efter den førende David Skinns, England. Andenpladsen deles af Sean O’Hair og Sam Burns, begge USA i -7, mens Robert MacIntyre som nr. 4 i -6 igen viser, at han er i fin form. Ryan Palmer, USA er nr. 5 i -5, mens Rory McIlroy er delt nr. 6 i -4.
I major-turneringen US Women’s Open på LPGA i Lancaster, Pennsylvania, skal begge danske deltagere fredag kæmpe for at klare cuttet. Nanna Koerstz Madsen er mangedelt nr. 51 i +4, mens Emily Pedersen er mangedelt nr. 70 i +5.
Arrangørerne har held med at gøre deres major til en udfordring. Japaneren Yuka Saso fører i -2, et slag foran amatøren Adela Cernousek, Frankrig, Wichamee Mecchai, Yhailand og Andrea Lee, USA.