Thorbjørn ud mod Spieth i match 7
LE GOLF NATIONAL: De 12 singler er netop blevet offentliggjort. Europa skal have 4 ½ point for at vinde Ryder Cup trofæet tilbage. Matcherne ser således ud:
Rory McIlroy vs. Justin Thomas
Paul Casey vs. Brooks Koepka
Justin Rose vs. Webb Simpson
John Rahm vs. Tiger Woods
Tommy Fleetwood vs. Tony Finau
Ian Poulter vs. Dustin Johnson
Thorbjørn Olesen vs. Jordan Spieth
Sergio Garcia vs. Rickie Fowler
Francesco Molinari vs. Phil Mickelson
Tyrrell Hatton vs. Patrick Reed
Henrik Stenson vs. Bubba Watson
Alex Noren vs. Bryson DeChambeau
Bjørn: Thorbjørn skal vise sin gamle ven at han tog fejl
Thomas Bjørn har ladet Thorbjørn Olesen sidde ude siden fredagens fourballs, og det var ikke med hans gode vilje: “Jeg ville gerne have alle på banen, og det lå måske ikke i kortene, at Molinari og Fleetwood skulle spille alle fire sessions, men som de spillede og med den vilje og lyst til at spille sammen, som de har udstrålet, blev det tilfældet. Det er så desværre kommet til at gå ud over Thorbjørn, men vi ser det som et 12-mands hold uanset hvem der spiller meget og lidt, og Thorbjørn må bare gå ud i morgen og vise, at hans gamle ven tog fejl,” siger Thomas Bjørn.
Han sender Rory ud først fordi han kan lide at spille hurtigt og tage ansvar.
Foto: Getty Images