Golfrejsebureauet ClassicGolf vandt i starten af november2018 en af de mest prestigefyldte priser indenfor golfindustrien – World Golf Awards – og kan bryste sig af, at være i liga med de allerbedste golfbaner, golfresorts, golfdestinationer og rejsearrangører i hele verden. Men det er bestemt ikke uvant for ClassicGolf. I 2014 og 2017 vandt de også prisen og titlen Denmarks Best Outbond Golf Tour Operator.
Den store begivenhed blev i år afholdt på La Manga i Murcia i Spanien, hvor deltagerne forinden havde spillet golf i et par dage på West- og South Course. Medarbejdere fra ClassicGolf var naturligvis tilstede ved præmieceremonien, hvor de blev hædret med den flotte statuette, som skal pryde reolen på kontoret i Nivå.
World Golf Awards har til formål at belønne de organisationer i golfindustrien, der er førende inden for deres område.
Stemmerne er udgivet af fagfolk, der arbejder inden for golfindustrien samt golfturismen. Stemmerne sendes online på World Golf Awards hjemmeside.
World Golf Awards er søsterorganisation til World Travel Awards, der for tiden fejrer sit 25 års jubilæum
Blandt de mange vindere – udover ClassicGolf – kan vi for Europas vedkommende nævne:
Best Golf Destination 2018 – Portugal
Best Golf Course 2018 – St. Andrews Links – Old Course, Skotland
Best Golf Venue 2018 – La Manga, Spanien
Best Golf Hotel 2018 – The Belfry, England
Best Golf Tour Operator – Golf Plaisir, Sverige
Simons Golf Klub vandt i kategorien Denmarks Best Golf Course 2018 og Himmerland Golf & Spa Resort vandt i kategorien Denmarks Best Golf Hotel 2018