LIV-debatten blusser op til US Opens start, og mens vi venter, kan vi se, hvad Gary Player (billedet/ Getty) mener om de spillere, der har valgt at være med i den saudiske sportswashing.

– Spillerne behøver pengene. Det bedrøver mig at se de skænderier, der foregår, og de er unødvendige. Husk dette: Spillerne, som nu har valgt LIV, behøver pengene. De har familier, og jeg bebrejder dem ikke, at de spiller der. Der er ikke mange blandt dem, der længere kan vinde på de almindelige tours, så det er klogt, at de tager pengene.

– Der er en plads i solen for begge tours, og jeg håber bare, at de bliver enige på en venskabelig måde, og vi kan fortsætte fra højdepunkt til højdepunkt, fordi golf er et pas til verden.

Den myrdede journalist Jamal Kashoggis enke mener, at – hvis de virkelig fortsætter med at spille, som om alt er normalt, skulle de forbydes at deltage i majors. Det vil vise, at det har konsekvenser at støtte mordere, og det vil vise morderne, at de ikke kan undslippe deres straf.

Bryson DeChambeau siger, at hans beslutning om at spille hos LIV først og fremmest var en forretningsafgørelse, mens Pat Perez lader sin hustru svarer for ham: – Jeg garanterer jer, at hver eneste, der sender en mail eller et twit med den mindste kritik, vil blive blokerer omgående og aldrig taget til nåde.

LIV-spillere og ikke-LIV-spillere har skabe ved siden af hinanden i omklædningsrummet til US Open, og her bemærkede flere, at Jordan Spieth ønskede nogle kolleger en god turnering, men totalt ignorerede Kevin Na.

DP World Tour har endnu ikke reageret på anden måde, end at de har dementeret rygter om, at Keith Pelley var i London for at følge den første LIV-turnering. Hvis europæerne på trods af de oprindelige udmeldinger vælger ikke at foretage sig noget over for LIV-spillerne, bliver der for alvor ballade.

Forrige artikelFornem start på Smørum Ladies Open
Næste artikelLeth Simonsen fører i Tjekkiet – Høst Husted i Smørum
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.