SPECIAL ONLINE-UDGAVE AF ‘MORTEN MENER’:
Et egentligt chok var nattens nyhed om at verdens tredje bedste golfspiller, Jon Rahm, forlader PGA Tour og slutter sig til Greg Normans Saudi-finansierede LIV Golf jo egentlig ikke.
Rygterne har verseret i ugevis, og har fået stadig mere næring i takt med at Rahm sprang fra en aftale om at deltage i TGL League, Tiger Woods’ og Rory McIlroy’s techbaserede holdturnering, og senest ikke havde tilmeldt sig sit titelforsvar på Torrey Pines til februar.
Alligevel er Rahms skifte naturligvis et stød i nyrerne på PGA Tour, og på alle dem, der ikke bryder sig om LIV Golfs forsøg på at bryde golfsportens eksisterende verdensorden. Jon Rahm er en kæmpestjerne, og dermed er hans skifte til LIV Golf en enorm sejr for Greg Norman, og for de saudiske sheiker, som har betalt Rahm et absurd beløb for skiftet; rygterne har nævnt både 300 og 600 mio. dollars – og det er altså bare i ’overgangssum’.
Det overraskende ved skiftet er, at Rahm flere gange har udtalt sig kritisk overfor LIV Golfs sportslige koncept; 54 hullers gunstart uden cut er ikke golf, sagde han på et tidspunkt. Han har også meget klart givet udtryk for at han ikke spiller golf for pengenes skyld. Men det gør han så nok alligevel lidt.
Da Rahm natten til fredag tonede frem på FOX News iklædt sporty, sort LIV Golf jakke, talte han som flere andre LIV Golf-spillere om at han har foretaget skiftet for sin families skyld og fordi han mener, at LIV Golf er den rigtige måde at grow the game, altså udvikle og gøre golfsporten større.
Her havde det da klædt den 29-årige spanier at sige tingene som de er: Hvem pokker kan sige nej til 2-4 mia. kroner! Hvis det er for at have mere tid sammen med familien og pengene ikke har betydning, så kunne Rahm jo bare have nøjedes med at spille 14-15 turneringer på PGA Tour eller DP World Tour for den sags skyld. Sandheden er jo, at Rahm fortsat agter at spille de fire majors og han svarede også, at han håber, at han fortsat kan spille på Europas Ryder Cup-hold, men at det var en mulighed, han var villig til at miste hvis det kom dertil.
Som situationen er lige nu, så er Jon Rahm ikke længere inde i billedet til Ryder Cup, da det kræver at man er medlem af DP World Tour for at være berettiget, og det kan Rahm ikke fremover være.
Konsekvenser
Hvad betyder Rahms skifte? Ja, i første omgang forandrer det formentlig forhandlingsmiljøet, når PGA Tours commissioner Jay Monahan og Sheik Al-Rummayan, der står i spidsen for den Saudiske Public Investment Fund (PIF) efter planen mødes i dag for at diskutere hvordan et eventuelt samarbejde mellem dem – som blev lanceret i sommer, med en deadline for at aktuel plan til nytår – kan komme til at se ud. Det er et meget speget, politisk spil. For siden PGA Tour helt overraskende meddelte at man ønsker at samarbejde med PIF i et for-profit selskab, har adskillige andre pengestærke organisationer meldt sig interesserede i at investere i PGA Tour. Enten fordi muligheden for første gang er opstået, eller simpelthen politisk for at holde Saudierne ude. Med Rahm som trumfkortet på hånden – sammen med Brooks Koepka, Cameron Smith og til en vis grad den amerikanske medie-darling Phil Mickelson – står Al-Rummayan meget stærkere i forhandlingerne i dag end han gjorde i går.
Det er meget tænkeligt, at Jon Rahm blot er et meget dyrt købt taktisk våben, og at en samarbejdsaftale mellem PGA Tour og PIF betyder at Rahm og de andre LIV-spillere i fremtiden igen vil kunne optræde på PGA Tour og DPWT. Hvis ikke manøvren lykkes for Al-Rummayan, så tegner der sig et noget anderledes billede.
Så bliver det en PGA Tour uden Rahm, uden Koepka, Dustin Johnson, Cameron Smith, Bryson DeChambeau m.fl. (her tillader vi os at se bort fra de mange LIV-spillere, der trods alt har deres bedste år bag sig). En svagere PGA Tour og en stærkere LIV Golf, ja bestemt, men hvor meget har man egentlig savnet LIV-golferne når det kommer til stykket?
Det er værd at bemærke at The Open-vinderen Cameron Smith var nummer to i verden, da han tog springet. Hvor mange har siddet og sukket over fraværet af ham i PGA Tours store turneringer, og FedEx Cup-slutspillet? Han har heller ikke gjort sig synderligt bemærket, i modsætning til Koepka, i majors. Det er klart at tabet af Rahm tipper ’magtbalancen’, men er Rahm stor nok til at flytte ’nålen’ markant?
Hvad med majors?
De LIV-spillere, der gennem deres meriter er sikret adgang til de fire majors, kan ind til videre fortsat deltage i dem, mens de andre langsomt vil sive ned ad verdensranglisten og ikke være kvalificeret. Som dobbelt major-vinder kan Rahm fortsat spille majors, og han har tidligere udtalt hvor meget det betyder for ham at spille om ’trofæer’. Vi så i år, at blot ved at spille majors – en sejr og en andenplads – kunne Brooks Koepka næsten kvalificere sig til USA’s Ryder Cup-hold (han gled lige ud, men det var uundgåeligt ikke at give ham et Captain’s pick). De fire organisationer, der arrangerer de fire majors har forholdt sig afventende til hele LIV Golf-problematikken. De har ikke ønsket at udelukke nogle. Det er vel ikke helt utænkeligt, at PGA Tour vil forsøge at få dem ’over på deres side’, fordi de fire majors har så stor indflydelse på verdensranglisten, som lige nu er PGA Tours stærkeste våben mod udfordringen fra LIV; at LIV turneringer ikke tæller til OWGR.
Det mest sandsynlige er at PIF, og dermed LIV, med signingen af Jon Rahm har bragt sig i en så gunstig forhandlingssituation, at der inden årets udgang kommer en form for formel samarbejdsaftale mellem parterne. Om Jay Monahan i den aftale, kan rette et slag mod sin ’fjende’, Greg Norman, svæver lidt i det uvisse. Normans position synes at stå styrket med Rahm ved sin side.
Ryder Cup
At Money talks i professionel sport og ikke mindst i golfsporten, er ingen hemmelighed. Alle kan købes hvis bare pengene er store nok. Vi ser det i fodbold, og i de store amerikanske sportsgrene som Basketball, Baseball og Football. Man har i adskillige årtier set det i boksesporten, hvor stribevis af forskellige ’verdensforbund’ havde deres egne ’verdensmestre’, og der kun i få tilfælde blev lavet enorme kampe om den ultimative titel. Det er måske også det vi skal vænne os til i golfsporten. At der reelt kun vil være fire turneringer hos herrerne, som samler hele eliten, og at det er dem alting handler om.
Det er desværre et realistisk scenarie, at alle andre turneringer; på DPWT, på PGA Tour og på LIV Golf (som har rædderlige seertal og vigende publikumstilslutning alle andre steder end i Australien) vil være inferiøre for den almindelige golfspiller. Og når pengene først har fået den magt, så er det spørgsmålet om der også er en fremtid for sådan noget som Ryder Cup. Vil matchen kunne bevare sin helt særlige aura og integritet, hvis også det blot handler om penge?
Store spanske golfikoner som Seve Ballesteros og José Maria Olazàbal var med til gøre Ryder Cup til verdens tredjestørste idrætsbegivenhed (kun overgået af OL og VM i herrefodbold), måske bliver Jon Rahm og Sergio Garcias bidrag til historien, at de var med til at lægge matchen i graven.
Foto: LIV Golf
