Det danske mesterskab for juniorer er afviklet i Varde, hvor de otte spillere, der på finaledagen kæmpede om medaljesættene i Santander DM for drenge og Santander DM for piger, kom fra otte forskellige klubber.

I begge mesterskaber blev der først spillet slagspil om 16 pladser, hvorefter der blev spillet hulspil resten af vejen. Helt usædvanligt besatte de fire spillere, der sluttede øverst i slagspillet, også de fire øverste pladser, om end nr. 1 og 4 byttede plads.

Finalen vandtes af Cecilie Leth-Nissen (billedet/ DGU), som for nylig også var på holdet, der vandt EM, med 6&4 over Katrine Toftgaard Pedersen, Vejle, mens Kokkedals Christina Thouber snuppede bronzen med sejr 2&1 over slagspilsvinderen Natacha Høst Husted.

Leth-Nissens største udfordring kom allerede i 1/8-finalen, som hun først vandt på 19. hul over Mathilde Brogens, Hammel.

Jamie_Tofte_Nielsen.jpg Brian Rasmussen/fotografhuset
Jamie Tofte Nielsen (foto: DGU).

Hos drengene sejrede slagspillets nr. 6, Jamie Tofte Nielsen, Søllerød over Jonas Thygesen fra Randers, med 2 huller mens bronzen gik til Rasmus Bofill, Silkeborg-Ry mod slagspillets vinder, Christian Gregersen, Odense Eventyr Golf med cifrene 4&3.

Såvel Thygesen som Bofill måtte spille 19 huller, før de vandt i 1/8-finalen. Bofill var på 19. hul igen i semifinalen, før han havde tabt til Tofte Nielsen.

Et DM fuldt af nervepirrende spænding og god golf.

Forrige artikelGodkendt dansk majorstart
Næste artikelFuresø er en klassebane
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.