DM i Firmagolf, der har været afholdt siden 1994, hvor den hed Børsen Golf indtil 2015, har I år finale i Irland. Alle årene er turneringen arrangeret af Green Time.
Der er 5 indledende runder på nogle af Danmarks mest attraktive baner:
D. 15.8. Great Northern (Start kl. 08.00 – tee off kl. 09.30)
D. 25.8. Langesø (tee off kl. 12.00-13.00)
D. 2.9. Lübker (tee off kl. 12.00-13.00)
D. 22.9. Kokkedal (start kl. 07.30 – tee off kl. 09.00)
D. 5.10. Simon’s (Start kl. 07.30 – tee off kl. 09.00)
D. 9.10. Landsfinale på Svendborg
D. 23.-26.10. Finale i Irland
Der spilles to-mandshold stableford og begge scores tæller. Hver indledende runde afvikles som en selvstændig turnering med præmier. De tre bedste hold går videre til Landsfinalen på Svendborg. De to bedste hold her vinder finalerejsen til Irland d. 23.-26. oktober.
Det koster fra kr. 2.000 (ex. moms) pr. hold at deltage, og det inkluderer green fee, morgenmad, baneservice, frokost, præmier, evt. deltagelse i Landsfinalen og i finalen i Irland (fly, tre nætter og 2 green fees).
Alle kan deltage op til hcp. 36, og det er ikke noget krav, at man er ansat i det firma, man repræsenterer. Holdet kan bestå af firmaets gæster, som de vælger at invitere.
Irland er et fantastisk golf-land med nogle af verdens bedste og mest berømte golfbaner! Da der samtidig er rigtig gode flyforbindelser til Dublin, kan man sammensætte præcis den golfrejse, der passer til den enkeltes behov og pengepung! Der er f.eks. masser af ”hidden gems”, baner, der ikke er kendte, fordi de ikke har afholdt Europa Tour-turneringer eller Ryder Cup, men som er fantastiske og billige at spille! Samtidig er Irerne meget gæstfrie og et besøg på pubben vil uundgåeligt indeholde musik og sang.