Nu var det 15 år siden, at Mads Peter Holm fra REE Golfklub lavede sin første Hole in one, og dengang på 7. hul ( nuværende 18. hul) og så tænkte han, at det kunne være morsomt at gøre det igen, og så på årets første dag. Det lykkedes og så endda på det svære 3. hul. Mads fortæller, at efter de 18 huller var nytårsaften ude af kroppen.
Et par timer senere den 1. januar lykkedes det for greenfee spilleren Stevan Otte Kento Hansen at lave hole in one på 10. hul.
Desværre var restauranten lukket, så de har begge en flaske whisky til gode.