Når golfsæsonen for alvor tager fart, kræver det vedligeholdelse i topklasse, og det kan være en udfordring for en mindre klub med begrænsede ressourcer. Derfor har Dragsholm Golf Club valgt at investere i en robotklipper for at lette arbejdsbyrden og frigøre tid til andre opgaver på og omkring banen. Det skriver de i en pressemeddelelse.

Dragsholm Golf Club råder over et af Sjællands største golfanlæg, smukt beliggende i det idylliske Odsherred. På trods af en størrelse på ca. 85 hektar er klubben relativt lille med omkring 630 faste medlemmer, men i sommermånederne er der travlhed på banen, ikke mindst på grund af de mange sommerhusgæster, der finder vej til området.

Den øgede aktivitet lægger i perioder pres på det faste mandskab, og derfor har klubben nu taget et skridt mod mere automatiseret vedligeholdelse med en robotklipper fra Belrobotics. Steve Smith, manager på Dragsholm Golf Club, ser investeringen som en oplagt løsning:

Steve Smith, manager på Dragsholm Golf Club

Vi har en bane, der på papiret kræver ni medarbejdere, men vi har desværre ikke økonomien til det. Derfor giver det rigtig god mening at lade en robot tage sig af grundarbejdet på banen, så vi kan fokusere på andre vigtige opgaver,‟ fortæller han.

Steve Smith er ikke selv uddannet Greenkeeper, men har derimod mere end 40 års erfaring i branchen som blandt andet professionel golftræner. I dag arbejder han som manager på banen, og varetager alverdens opgaver i forbindelse med den daglige drift.

Til at hjælpe sig har han tre ansatte, og sammen sørger de for at løse alle opgaver på banen, men i højsæsonen kan det være svært at få enderne til at mødes. Derfor undersøgte Steve sidste år muligheden for at anskaffe sig en robotklipper.

Prøveperiode gjorde udslaget

Før Steve traf den endelige beslutning om at investere i en robot til klubben, havde han brug for at afprøve teknologien i praksis. Derfor kontaktede han Nellemann Machinery for at høre om mulighederne for en testperiode med en Belrobotics-robotklipper.

Jeg havde den på prøve i fem uger, og det stod hurtigt klart, at den gjorde et fantastisk stykke arbejde. Vi brugte den til at klippe fairway, og i den periode sparede den os for mange timers arbejde,‟ fortæller Steve.

Under testperioden sammenlignede han Belrobotics med en robot fra et andet mærke, men der var ingen tvivl om, hvilken løsning der passede bedst til hans behov.

Det afgørende for mig var, hvor enkel løsningen var. Belrobotics har kun én antenne, der kan dække hele banen, og dens arbejdskreds er bredere. Det gør det hele mere simpelt og effektivt. For det skal være så ukompliceret som muligt, og så kan vi altid bygge videre på systemet senere. Men det er fremtiden – det er vi ikke i tvivl om,‟ siger Steve.

Med sin erfaring fra testperioden er han nu overbevist om, at robotteknologien kan optimere banens vedligeholdelse og frigøre ressourcer til andre opgaver.

„Jeg havde den på prøve i fem uger, og det stod hurtigt klart, at den gjorde et fantastisk stykke arbejde.‟

En god dialog fra start

Ifølge Steve Smith har dialogen med Nellemann Machinery været god fra første færd. De har guidet og vejledt ham i valg af maskine, opsætning og andre vigtige detaljer, hvilket har skabt en stor tryghed i processen.

Jeg har haft en virkelig god dialog med Jens Michael fra Nellemann Machinery, som har stor erfaring med Belrobotics. Hver gang jeg har haft spørgsmål, har jeg fået kompetente svar og vejledning. Derfor føler jeg mig helt tryg ved, at det er dem, der står for opsætning og installation af den nye robot på banen,‟ siger Steve.

Også Jens Michael Petersen, der har ansvaret for salget af robotterne på Sjælland, ser positivt på processen med Dragsholm Golf Club.

Aflastningen og den simple drift har været afgørende for Dragsholm Golf Club. Men jeg ser også frem til at følge, hvordan Belrobotics påvirker banens græskvalitet. Vi oplever ofte, at robotten bidrager til en tættere og sundere græstæppe takket være den kontinuerlige og hyppige klipning,‟ siger Jens Michael Petersen fra Nellemann Machinery.

Store forventninger

Afgørelsen er truffet, og nu ser Steve Smith frem til at få Belrobotics som en stabil ressource til vedligeholdelse af banen i løbet af foråret. Til en start leaser han én robot, men han udelukker ikke, at flere kan komme til på sigt.

Jeg har set både de resultater og den aflastning, én Belrobotics-robot kan give, så jeg har store forventninger til den. Planen er ikke at gøre os 100 procent afhængige af robotten fra starten – mandskabet vil fortsat tage sig af mange opgaver. Derfor synes jeg, at én robot er en perfekt begyndelse for os,‟ forklarer Steve Smith.

Pressemeddelelse fra Nellemann Machinery.

Forrige artikelTirsdagsanekdoten med årets Champions Dinner
Næste artikelFlest danskere i kamp i USA
Anders Baron
Anders Baron er stifter og medejer af Golfbladet.com. Han er ansvarlig for den digitale platform og online annoncering. Anders skriver om golf i relation til rejser, livsstil og udstyr. Kontakt på anders@golfbladet.com. Anders er også freelance digital konsulent.