Nykredit International tilbyder realkreditlån med samme vilkår, som du kender det hjemmefra - på den måde får du dansk tryghed, når du køber bolig i udlandet.
Når danskere køber bolig i udlandet, mener 41% at det sværeste ved boligkøbsprocessen er at forstå reglerne i det pågældende land*. Og det kan være en overvældende oplevelse at indtræde på boligmarkedet i udlandet, hvor sproget, reglerne og systemet er forskellig fra det, vi kender i Danmark.
Hos Nykredit har vi gennem 14 år opbygget et omfattende kendskab til det franske og spanske boligmarked samt et stort netværk af samarbejdspartnere, der kan bistå dig hele vejen gennem boligkøbet, når du har fundet den helt rigtige bolig.
Stigende efterspørgsel
Nykredit har de seneste år oplevet en stadigt stigende interesse fra danskere, der ønsker at købe en bolig i udlandet, og særligt Spanien:
”Vi kan se, at der er voksende interesse fra vores kunder, og det kommer sig af, at det går godt i Danmark, og ligesom ferieboligmarkedet herhjemme, så er der fremgang både i Frankrig og Spanien” udtaler Nykredit Internationals direktør, Hanne Egaa, og fortsætter:
“Vi kan se, at priserne kravler stille og roligt opad. Der er en opadgående tendens, men der er ikke nogen, der ved, om den er varig”.
Velkendt lån med attraktivt renteniveau
Nykredit International tilbyder 30-årige lån med mulighed for 10 års indledende afdragsfrihed og belåning på op til 80% af Nykredits vurdering. Ligesom du kan opnå i en dansk bolig.
Lånet udstedes som obligationslån i euro og med variabel rente. Aktuelt er renten i minus og den har været nedadgående siden 2014, men det er vigtigt at bemærke, at en nedadgående trend ikke er en garant for, at udviklingen vil fortsætte på den måde.
Du kan se, hvad det koster at låne til din drømmebolig i Spanien eller Frankrig på nykredit.dk/international
*Epinon rundspørge i samarbejde med Nykredit, februar 2018.