To spillere deler føringen på ECCO Tours Esbjerg Open presented by Total. Svenske Joakim Wikström, der også førte efter første runde og så turneringens umiddelbare favorit, Niklas Nørgaard Møller (billedet).
Kokkedal-spilleren, der bare er bundsolid og en sand Top10-maskine, var den bedste i dag med en 69’er (-2) overfor Wikströms 71, og de er begge 6 under.
Et slag efter følger Oliver Hundebøll Jørgensen, og Nicolai Tinning er alene på fjerdepladsen i -4. Herefter følger fem spillere, der deler femtepladsen i -3, og som bestemt ikke er ude af det inden finalerunden i morgen.
Foto: Getty Images.