Bravo Tours Open bliver på Enjoy Resorts på Rømø stedet, hvor ECCO Tour starter igen efter corona-afbrydelsen.
Det bliver med en ualmindeligt spændende turnering, selv om der stadig er mange sikkerhedsforanstaltninger og derfor også et begrænset felt på 82 spillere, der ikke vil blive beundret af et spændt publikum, for indtil videre er der ikke publikumsadgang.
Så meget mere spændende kan det blive at følge med på livescoringen, for feltet med spillere fra Tyskland, Sverige og Danmark har deltagelse af stort set alt, hvad der kan krybe og gå af danske talenter, og ni af spillerne er kvinder.
John Axelsen (billedet) er hjemvendt fra USA og får sin professionelle debut. Tvillingerne Nicolai og Rasmus Højgaard får turneringstræning før European Tours genåbning, ligesom der fx er deltagelse af den tidligere ET-vinder Morten Ørum Madsen. Der er masser af professionelle, der lurer på at bryde igennem, og man finder desuden et stort antal amatører af stor spillestyrke.
Blandt de ni kvindelige deltagere er LPGA-spillerne Nicole Broch Larsen og Nanna Koerstz Madsen, ligesom Emily Pedersen, Linette Holmslykke og Line Toft Hansen er med.
Hele feltet sendes ud fra hul 1 i tidsrummet 7.30 – 12.10, og linket til livescoringen er