Det japanske luksusmærke XXIO har hidtil ikke haft spillerkontrakter, så det var lidt af en overraskelse, da det i januar kom frem, at Ernie Els skal spille XXIO udstyr på touren. Els, med tilnavnet The Big Easy, er dog som skabt til XXIO, der netop gør en dyd ud af, at man næsten ingen kræfter skal bruge for at flytte bolden godt derudaf. Nok har Ernie Els ikke en ’lav swing hastighed’, men hans ’dovne’ sving passer perfekt til XXIO’s markeds-DNA, og mon så ikke man bare finder de ideelle skafter til ham.