Det blev engelsk sejr i European Ladies’ Amateur Championship, da Alice Hewson (billedet) fulgte en flot finalerunde i 66 slag op med at vinde omspil mod finske Krista Junkkari på femte omspilshul! De sluttede begge -7 for turneringen. Bronzen gik til italienske Caterina Don i -6.
En sidste runde i par var nok til at sikre Karen Fredgaard en meget flot femteplads i mesterskabet som bedste dansker. Sofie Kibsgaard Nielsen blev nummer 11, Cecilie Finne-Ipsen nr. 30, Marie Lund-Hansen nr. 37 ligesom Anne Normann, mens Amalie Leth-Nissen, der ellers længe lå fremme i medaljekampen havde en svær dag på banen og faldt helt ned som nr. 50.