Stormen, der gjorde forholdene i alle golfturneringer i Storbritannien fredag næsten umenneskelige,  var så stærk, at den er døbt Ellen.

Nok er kvinde kvinde værst, men Emily Pedersen (billedet/ Getty) kunne Ellen ikke kue. I AIG Women’s Open på Royal Troon var hun blandt de få, der ikke måtte lade sig styrtdykke i scorerne, da hun gik i +1.

Ikke efter en kedelig safety first-runde. Hun angreb, når chancen var der, og fik tre birdies, to bogeys og en enkelt dobbeltbogey.

I dagens løb var hun såvel nr. 1 som alle placeringer ned til nr. 5 og ligger aktuelt som 4, mens den førende Amy Olson fulgte sin flotte 67er første dag op med en 81er, så hun faldt fra flere slags føring til nr. 33 i +6.

Ene under par er svenske Danielle Holmqvist i -1, mens Austin Ernst, USA, og den unge Sophia Popov, Tyskland deler andenpladsen i par. Som delt firer med Emily Pedersen finder vi bl.a. Lydia Ko.

Pedersen var virket usædvanligt stabil, siden det blev muligt at spille efter coronastoppet, og det vil ikke længere være nogen stor overraskelse, hvis hun står som vinder på søndag, men konkurrencen er benhård, og man skal ikke have mange uheldige hop eller vindstød imod sig, før det går den gale vej.

Desværre missede såvel Nicole Broch Larsen som Nanna Koerstz Madsen cuttet, der blev så højt som +9. Broch Larsen manglede et enkelt slag og Koerstz Madsen fire.

Forrige artikelECCO Tour: Niklas levede op til favoritværdigheden
Næste artikelDe danske håb blæste væk i Wales
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.