Danmark har en mængde store talenter på kvindesiden, men indtil videre er den professionelle top meget smal. Den består i realiteten af tre spillere, som til gengæld alle er af topkvalitet: På Verdensranglisten ved udgangen af 2020 er Emily Pedersen (billedet/Getty)bedste dansker m/k som 71 plads, mens Nanna Koerstz Madsen er nr. 76 og Nicole Broch Larsen nr. 101.
Derefter skal vi helt ned som nr. 746 for at finde Malene Krølbøll, som dog på få turneringer på Symetra Tour har spillet sig godt 200 pladser fremad i årets løb.
Verdenstoppen ser således ud ved indgangen til 2021:
1 Jin Young Ko
2 Sei Young Kim
3 Inbee Park
4 Nelly Korda
5 Danielle Kang
6 Brooke M Henderson
7 Nasa Hataoka
8 Minjee Lee
9 Hyo-Joo Kim
10 Sung Hyun Park
Det er andet år i træk, at Jin Yong Ko er øverst, mens Sei Young Kom er avanceret fire pladser. Nelly Korda lignede en overgang en trussel, men har kæmpet med en rygskade, og en overgang var det Danielle Kang, der så ud, som om hun bar usårlighedskappe, men den forsvandt i efteråret.
Fem af de ti øverste er fra Sydkorea, Korda og Kang er fra USA, Brooke Henderson fra Canada, Minjee Lee fra Australien og Hataoka fra Japan, så ‘resten af verden’ er temmelig dominerende.
Nr. 11 er i øvrigt Lexi Thompson, mens bedste europæer er Carlota Cigranda fra Spanien som nr. 15. Vi skal helt ned til nr. 54 for at finde den bedst placerede svensker, Anna Nordqvist.