5 mio $ var præmiesummen i Aramco Saudi Ladies International, og det er årets største. Emily Pedersen har formentlig omkring 200.000 $ med sig hjem, efter at hun sluttede på sjettepladsen i -17 efter sidste runde i -1.
Hun lå nr. 3 før runden, men fik en forfærdig start med tre bogeys i træk. Hun er dog ikke sådan at slå ud. Få huller senere var hun i par, og det var hun stadig efter 17 huller. 18. hul var for Emily et rent bonushul. Da hun fik birdie i dag, havde hun scoret -5 på hullet i de fire runder.
Forrest blev det favoritsejr til Lydia Ko, New Zealand -21 foran Lilia Vu, USA -20 og Manon de Roey, Belgien -19.
De to andre danskere i turneringen sluttede som nr. 40 -5, Nanna Koerstz Madsen, og nr. 60 i +3, Nicola Broch Estrup.
I SDC Cup på Challenge Tour i Sydafrika førte JJ Senekal fra start til mål. Vinderscoren blev -23. De to danskere byttede plads i sidste runde, som Jeppe Kristian spillede i -7 og Nicolai Kristensen i +1. Dermed blev Kristian nr. 30 i -11 for Kristensen nr. 51 i +8.