Det ligner starten til et rigtigt Hollywood-eventyr.

Emily Kristine Pedersen er på delt andenplads i -4 efter første runde af LPGA turneringen DIO Implant LA Open, og fortsætter i hvert fald ind til videre forårets forrygende danske spil på verdens stærkeste tour. Nanna Koerstz Madsen ligger 48. i +1, efter en dag, der bød på kraftig vind og vanskelige forhold. Så vanskelige, at verdens nummer et, Jin Young Ko, kun akkurat kom rundt i par efter en svær afslutning med to bogeys på sine sidste ni huller.

Tilsammen var de to danske kvinder i øvrigt bundsolide. Emily 5 birdies og én bogey, Nanna 2 bogeys og én birdies. God kontrol under svære forhold.

Amerikanske Alison Lee var bogeyfri i 66 slag (-5), og Emily deler andenpladsen med Nasa Hataoka og Emma Talley.

Birdiefest i best-ball

På PGA Tour startede Zurich Classic of New Orleans med den ventede birdiefest, da makkerturneringen blev indledt med en best-ball (bedste score af de to på hvert hul tæller). Patrick Cantley og Xander Schauffele supplerede hinanden perfekt til en 59’er. . Matthew NeSmith/Taylor Moore var næsten lige så gode i 60. Favoritterne Viktor Hovland/Collin Morikawa ‘skuffede’ med en 65’er og delt 28. plads. I aften spilles foursome, og det plejer at ryste posen alvorligt.

Foto: Getty Images

Forrige artikelDP World Tour i Europa – masser af bøvl
Næste artikelOpdatering: Rasmus to slag fra toppen
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.