Emily Pedersen afsluttede HSBC Women’s World Championship i Singapore med en nydelig runde i -2. I +3 blev hun nr. 41 og ligger nu i Race to the CME Globe som nr. 33, en enkelt plads efter Nanna Koerstz Madsen, der ikke var med i Singapore.

Kampen om sejren var dramatisk. Med tre huller igen førte franske Celine Boutier i -12, to slag foran Hannah Green, Australien (billedet/Getty). Boutier sluttede med tre pars, men Green med tre birdies, og pludselig var hun vinder i -13. Pudsigt var der tre slag fra Boutier ned til fire spillere, der delte tredjepladsen i -9.

Lidt det samme er tilfældet før sidste runde af Cognizant Classic i Florida. Her deles føringen af tre spillere i -13 med et hul på tre slag ned til nr. 4. De tre førende er Shane Lowry, Irland, David Skinns, England og Austin Eckroat, USA.

De to danske deltagere, Rasmus Højgaard og Thorbjørn Olesen, klarede ikke cuttet.

Forrige artikelKæmpedrama, da Alexander George Frances vandt på Ecco Tour – beskedent i Sydafrika
Næste artikelFin afslutning af Jeff Winther
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.