Komikeren Uffe Holm er en både passioneret og dygtig golfspiller.
Min første golfrejse var til….
”Det var til Marbella for godt 25 år siden. Vi spillede Las Brisas, Aloha, Los Naranjos og alle de fede baner dernede.”
Min seneste golfrejse gik til…
“Belek i Tyrkiet, hvor jeg fik den fornøjelse at spille natgolf. Det var på Carya Golf Club, mener jeg, og det var virkelig en fornøjelse. Banen var lyst imponerende godt op, og himlen stod bare så flot i det der lysskær.”
Natgolf i Belek i Tyrkiet var en stor oplevelse.
Min yndlingsbane er …
”Åh, det er så svært for der er jo mange. Men skal jeg vælge én, så bliver det Valderrama.”
Den golfrunde husker jeg bedst…
“Det er en runde jeg spillede nede på Garda de Golf, en golfbane nede ved Gardasøen i Italien, hvor jeg lavede hole-in-one for første gang. Jeg kan huske, at det var med et 8-jern. Siden har jeg lavet to mere, den seneste i herreklubben i sidste sæson.”
Dette rejser jeg altid med…
“En pakke Ipren-piller! Det er altså ikke kun på grund af aftergolfen, men fordi jeg er i så dårlig form efterhånden, at hele kroppen gør ondt på sådan en tur med meget golf.”
Min favorit golfdestination er …
”Marbella, Solkysten. Der er sindssygt mange gode baner dernede.
Den værste rejseoplevelse jeg har haft…
“Det var også til Marbella, og er vel mest en dårlig golfoplevelse. Vi var kommet ind på Sotogrande. Det havde været skidesvært at komme ind, og det kostede boksen. Og jeg starter med par, par, par – en par mere og så laver jeg en 11’er! Så var jeg bare pissesur resten af runden, og det hjalp bestemt ikke, at en af mine makkere foreslog at vi bare kunne spille Stableford. Det kunne bare være lige meget det hele.”
Min næste golfrejse skal gå til…
“Den er ikke planlagt, men jeg tror det bliver til Belek i Tyrkiet. Det er lige lidt vejr dernede end mange af de andre steder, og det er også lidt billigere. Nu er hele familien begyndt at spille golf; min kone og min søn, så de skal med derned.