De 18 huller på Söderslätts GK snor sig i et åbent landskab ved Hvellinge knap 20 km fra den gamle bydel i Malmø. Den åbne parkbane byder på søer og en stort antal bunkers, som kræver særlig opmærksomhed.
Söderslätts GK grundlagt i 1990 virker ikke særlig vanskelig ved første øjekast. Men der er masser af udfordringer for såvel en habil golfspiller som en begynder. Det handler om at vælge den rigtige Tee at spille fra, og Söderslätts GK har fire teestedet at vælge imellem. Fra Rød Tee som er den korteste måler banen 4.919 meter, mens der fra de bagerste klodser er hele 6.167 meter at gøre godt med.
Hul 1, som måler 324 meter fra Gul Tee spiller ud til en bred fairway, og selv om der er sø i spil er det overkommeligt at komme ind til den eleverede green uden skræmmer. På Hul 3, banens sværeste hul, træder banen for alvor i karakter. Et par4-hul på 363 meter lyder ikke voldsomt, men et dogleg, en masse vand i højre side og en smal indgang til green giver sine udfordringer.
God vedligeholdelse
Banens grenkeepere gør et godt arbejde. Fairways er i god vækst og kvaliteten af greens er i top. Man fornemmer, at klubben har rigeligt vand til banen, selv i en tør sommer.
Hul 9, et par4-hul som måler 344 meter fra Gul Tee, er et pragt hul. Et drive til fairway kan ende i søen eller blive opfanget af to fairwaybunkers, mens approach’en ligeledes kræver præcision for at undgå sø i højre samt to voluminøse grenbunkers i venstre.
Golfbanen kan best betegnes som en åben parkbane med referenser til den oprindelige hede. Generelt spiller Söderslätts GK lettest, når vinden er medspiller mere end modspiller, og roughen er bestemt et element, man bør tage bestik af.
Hul 14, et par5-hul, hvor en å gennemskærer fairway hele to gange, er et god bud på et signaturhul.
Ud over en 18-hullers golfbane finder man gode træningsfaciliter, som bl.a. tæller puttinggreen, 2 chipping-greens, et hul til korte jern og bunkerspil samt naturligvis en driving range.
Söderslätts GK
Elleboda, Grevievägen 260-10
235 94 Vellinge
Sverige