Hjortespring Golfklub, som i år fejrer 40års jubilæum, kan være stolte af Hjortespringbanen, hvis 18. huller snor sig smukt i et parklignende landskab lidt nordvest for København.
Når man er drejet fra den befærdede Klausdalsbrovej og ind på parkeringspladsen virker det som om den bymæssige bebyggelse er langt væk. Høje træer indrammer den store puttinggreen og klubhuset, og udsigten ned langs fairway på Hul 1 vækker i den grad sanserne.
Det gode september vejr har fået mange af de omkring 1.600 medlemmer ud på golfbanen denne onsdag formiddag, og vi indstiller os på at gå en stille og rolig runde.
Hjortespringbanen er en kort bane og måler blot 5.402 m fra de bagerste klodser(Tee 54), og derfor også rated som en par 69-bane. Men en kort baner betyder nødvendigvis ikke ”let”. De 18. huller på Hjortespringbanen er særdeles udfordrende med mange blinde huller og smalle fairways, og med søer i spil på mere end halvdelen af hullerne.
Allerede de første to huller kræver særlig præcision, hvis man skal slippe derfra uden de største skræmmer.
Hul 1, et par4-hul på 383 meter fra Tee 54., er et ganske langt dogleg-hul. På begge sider af fairways står høje træer og med lidt plads til at lande sin bolde hele vejen langs fairway bliver åbningshullet lidt af en gyser. Her gælder det om at vælge den rigtige kølle, og selv en lille slice vil sende bolden direkte ud i skoven. Indspillet er også lidt tricky, idet idet området før green falder kraftigt mod højre. Der blev ikke noteret meget på scorekortet, men sikken en opvågning!
Fra Hul 1 går man ad en lille grussti forbi en skovsø med et tag af grønne løv. Det er som at slippe ind i en lille oase, og banen er da også på fugleliv, der tiltrækkes af træer og vand i søerne.
Hul 2 er på papiret et let par4-hul på blot 333 m, men i virkelighedens verden kommer man hurtigt i problemer, hvis man ikke placerer bolden i et forholdsvis lille område i venstre side af fairway, idet kæmpe træer i højre let kan spærre for at slå på green.
I 2017 blev de nye bagerste teestedet etableret, og banen blev forlænget fra 5.143 m til de nuværende 5.402 m, hvilket har gjort banen langt mere udfordrende.
Hjortespring har en hel del vand spil
Masser af variation
Som førstegangsbesøgende bør man gå til banen med respekt. Det er især de blinde og smalle huller, der kan drille, men også de mange søer, der er i spil. Det er en stor fordel at vide rimeligt præcist, hvor langt man slår, og kende sit slice eller hook.
På for-ni er det værd at fremhæve hul 5., et par4-hul på 356 m fra Tee 54, som har høje træer, søer i spil og ikke mindst en vanskeligt slag ind til en godt beskyttet green. Hul 7. er også et super godt hul og banens sværeste, ikke mindst pga. de knap 400 m til flaget og et approach-slag let nedad mod en green der læner sig op ad to søer.
De 18. huller er meget varieret og veksler mere smalle skovhuller og nogle mere åbne med brede fairways, som man f.eks. møder på hullerne 7 og 8.
Vi bemærker, at klubbens 7 greenkeepere søger for at vedligeholdelse og kvalitet er i top. Bolden ruller godt på de pænt store og eleverede greens, og der er en skarp kant til både den første klipning omkring green og til semirough.
Mere kuperet på bag-ni
Hul 14, et par5-hul på 490 m, tager sig smukt ud fra tee. Her gælder det om at først af undgå søen i højre og dernæst søen venstre i approach-slaget til den højtliggende green. Hul 14 er et godt bud på banens signaturhul, men den ære bør tilfalde Hul 15. Det skyldes ikke mindst, at man fra det eleverede teested kan se hulforløbet med skoven i højre og den let bølgende fairway hele vejen til flaget, som står 268 m ude.
De tre sidste huller er også mindeværdige. Hul 16 er godt pakket ind i skov, mens udfordringerne også står i kø på hul 17 og hul 18, der er nogle af banens mest kuperede huller. Og, man kan gå fra hul 18 som en vinder, hvis det lykkes i 2.-salget at slå over dalsænkningen og lande bolden på den eleverede green.
Det summer af liv foran klubhuset i Hjortespring
Hjortespring Golfklub
Klausdalsbrovej 602
2750 Ballerup
www.wp.hjgk.dk
9 huller på Marbækbanen
Marbækbanen ligger 4 km fra Hjortespringbanen og er klubbens intermediate bane med 5 par-3 huller og 4 par-4 huller. Marbækbanen er beliggende i et dejligt parklignende område med en å, et vandløb og mange træer og udsigt til Svanesøen og med masser af dyreliv.
Greenfee
Hjortespringbanen 18 huller
Hverdage 250-400 kr. Hcp. begrænsning 48
Lør-/søn- og helligdage 300-550 kr. Hcp. begrænsning 36
Juniorer 50 % i rabat
Marbækbanen 9. huller
Alle dage 200 kr.
Juniorer 50 % i rabat
På lørdage, søndage og helligdage er greenfee spillere først velkomne efter kl. 12.00 – med mindre man spiller med som gæst hos et af klubbens medlemmer.