Efterhånden har adskillige danske spillere, der er turnet pro i år, startet den pekuniære tilværelse på en fantastisk måde, og det gjorde Frederik Birkelund (billedet) også, da han i dag spillede sin første professionelle runde i Sydbank Road to Europe Final – by Møn Resort.

Birkelund tog føringen med en runde i -8, et slag bedre end Christian Jacobsen og Axel Boasson og to bedre end svenskeren Christian Lindh.

Som delt 5 følger bl.a. John Axelsen, Sebastian Friedrichsen og Hamish Brown i -5, og med Nicolai Tinning som nr. 12 i -3 er samtlige spillere i toppen af Road to Europe godt fremme. Det var vigtigt for Tinning at lave birdies på to af de sidste tre huller.

I første runde blev alle sendt ud efter deres placering på Road To Europe listen, mens de i anden torsdag sendes ud efter stillingen i turneringen. De første slår ud kl. 10, mens Birkelund, Jacobsen og Boasson i førerbolden starter kl. 11.30.

Forrige artikelTirsdagsanekdoten ser på Couples’ fantastiske runde, Lexi som vinder igen og brændende carts på The Dunes Golf & Tennis Club
Næste artikelSmørum spiller EM for hold fra torsdag
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.