Franske Julian Guerrier havde opbygget et forspring på ikke færre end fem slag halvvejs gennem Portugal Masters, og man kunne frygte, at han bare ville stikke af fra feltet.

Sådan gik det ikke i lørdagens tredje runde, hvor den 35-årige franskmand slet ikke nåede samme niveau som de forgående dage og efter at have lavet 16 birdies (og to bogeys) de første to dage, lavede han 0 birdies og 4 bogeys, og faldt tilbage til -10 og en delt andenplads.

Førstepladsen overtog George Coetzee, Sydafrika (billedet), med en runde i 66 slag (-5), så han er 11 under.

Også den anden spiller i førerbolden, Sihwan Kim, havde en skidt dag og gik +1, så han nu er på sjettepladsen. Og med de scores kom en masse spillere pludselig i spil til sejren, faktisk helt ned til den delte niendeplads, som Lucas Bjerregaard har fået del i med en runde i 68. De er i -7, bare fire slag fra førstepladsen.

Martin Leth Simonsen tabte desværre terræn med en 73’er og røg ned som nummer 20 i -5. Kan han spille sig i top10 i morgen, så kommer han ind i Irish Open, så der er noget at spille efter i morgen. Thorbjørn Olesen gik også +2 og ligger på delt 40. plads

Foto: Getty Images

Forrige artikelDM-finaler Søllerød – Smørum og Aalborg – Helsingør
Næste artikelUSA: Nanna faldt tilbage
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.