Martin Leth Simonsen har flere gange efter genstarten af European Tour fået chancen, og har flere gange vist sig flot frem. Således også i dag i Portugal Masters hvor den sympatiske nordjyde med en runde i 67 slag (-4) spillede sig helt op på en foreløbigt delt fjerdeplads i 7 under par.
Det kan sagtens flytte sig lidt, men ikke desto mindre, er Simonsen i en position til weekenden, hvor han kan spille med om de absolutte topplaceringer.
Der er langt til den aktuelle førsteplads, som Julien Guerrier fra Frankrig indtager i 14 under par, hele fem slag foran Liam Johnston, der dog stadig har 12 huller tilbage at spille, så han kan sagtens nå at hente ind på den førende. Følg scores her.
Thorbjørn Olesen og Lucas Bjerregaard gik begge i par (71), og faldt tilbage i stillingen. Olesen var -4 for dagen efter seks huller, men altså fire over på resten. For Lucas var den den næsten sædvanlige brogede omgang, seks birdies, men også fire bogeys og en dobbelt.
Thomas Bjørn og Benjamin Poke misser cuttet. Bjørn +3 i dag, Poke hele seks over.
Foto: Det ER Martin Leth Simonsen, der på dette modlys-foto teer af på 1. hul (Getty Images)