Matt Every elsker simpelthen Bay Hil Golf & Lodge.

I 2014 vandt han sin første sejr på PGA Touren i ‘Arnold Palmers turnering’ på Bay Hill, og året efter gentog han bedriften. Det er den 36-årige fra Daytona Beach’s to eneste sejre i knapt 240 starter, men i afte dansk tid spillede han sig igen på førstepladsen i sin yndlingsturnering, på sin yndlingsbane.

I formiddagsrunden har verdens nummer 1, Rory McIlroy ellers sat barren høj. En runde i 66 slag (-6) var fremragende i svære betingelser, hvor greens var gjort langsommere end normalt for at imødegå de forventede kraftige vindstød, der ville komme i løbet af dagen. Rory startede på 10. hul og fik bogey allerede på 11. Han fik birdies på 16. og 18. og vendte i -1. Derfra gik det stærkt; birdie på 1. hul, eagle på 4., birdies igen på 6. og 8. for de 66. Talor Gooch (-5) og Sam Burns (-4) var de nærmeste.

På eftermiddagsholdet blev forholdene endnu sværere. Vinden tog kraftigt til, og mange af de store stjerner have en hård dag. Phil Mickelson gik 77, ligesom Adam Scott og Henrik Stenson. Scottie Scheffler holdt snuden i sporet og kom flot rundt i 67 slag for andel i tredjepladsen, og så var Matt Every helt i sit es. Der var ingen bogeys på hans fejlfri kort, der indeholdt tre birdies på de første ni huller (banens sidste) og fire birdies på vej hjem. Med til historien hører, at Every havde putts i hulkanten for birdie på både 5. og 6. hul , som til hans store frustration ikke faldt.

Foto: Getty Images

Forrige artikelFie Olsen: Køb en andel i Fies succes
Næste artikelAalborg GK sælger udslagsmåtter til medlemmerne
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.