Der er koreansk føring i Evian Charmpionship ved Mi Hyang Lee i -10, og alle tre spillere på den delte andenplads ét slag dårligere er også alle fra Korea. Inbee Park, Hyo-Joo Kim (billedet) og Sung Hyun Park. Med yderligere to koreanere, en kineser og en thai i top10 er det i den grad asiaterne, der dominerer sæsonens fjerde kvindemajor. Kun to amerikanere og svenske Caroline Hedwall kan byde asiaterne bare lidt trods.

Begge danskere ligger lige p.t. indenfor cuttet på +2. Nanna Koerstz Madsen er færdig med sin runde, som trods to dobbeltbogeys og tre bogeys blev holdt på +1 for dagen og det rækker til delt 68. plads præcis på cutgrænsen. Samme score havde Nicole Broch Larsen, som var -1 for dagen med fire huller tilbage. Men så fik hun eagle på 15. hul er p.t. på delt 42. plads i par. De sidste huller på banen i Evian-Les-Bains er alle drilske risk-reward huller, der både kan give og tage. Men det ser ud til, at de giver mere end de tager og så bør chancerne for at begge danskere er med i weekenden være god.

Til gengæld er nogle af feltets helt store navne ude. Jeongeun Lee6 (+3), Anna Nordqvist (+3), Minjee Lee (+4), Azahara Munoz (+5) og ikke mindst Lexi Thompson (+7) er færdige i turneringen.

Følg livescoring her.

Foto: Getty Images

Forrige artikelNu satser Cecilie Finne-Ipsen på golf
Næste artikelEM: Oh, my Darling!
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.