Lolland-Falster har fem golfbaner. Det er nok en enkelt for meget, hvis de alle skal være økonomisk bæredygtige. Falster Golfklub er sin egen, og lige så blød jordbunden er, lige så hård kan banen være ved scorekortet. Samme jordbund rummer i øvrigt en bæredygtig fremtid.
Golfbanen ved Falsters Virke. Navnet var i spil i 1993, da medlemmer af det gamle Storstrømmens Golfklub pludselig stod med en golfbane ved landsbyen Virket uden en golfklub. Et ”virke” er gammeldansk for fæstning eller tilflugtssted. Fæstning er et godt billede på den taktik, den kloge spiller lægger for dagen på den bane, der endte med navnet Falster Golfklub. Især de smalle skovhuller på forni kan give trang til at søge tilflugt fra scorekortets virkelighed.
Tungen lige i munden fra start
Det er helt bevidst, at banen skal være svær fra starten. For nogle år siden vendte man banens hulforløb, så de sværeste huller ligger først og scorehullerne sidst. Så går spilleren fra anlægget med en god fornemmelse.
Den ene af mine to medspillere må have kørt fra Falster med en god fornemmelse i maven, hvor der også lå en velfortjent udsøgt lasagne, lavet af Brinnie Nielsen fra klubbens bistro.
Den her bane ligner ingen andre baner i Danmark, siger Frederik Nygaard Petersen, elitespiller fra Greve Golfklub.
Man slår nærmest bolden fra muldjord, og så er det både en skovbane og en parkbane.
Bemærkningen falder på første hul og bliver startskuddet til en bogey-fri runde i fire under par fra bagklodserne. Nygaard spiller Falster-banen med præcis den respekt og tålmodighed, som den forlanger. De første 14 huller går med en perlerække af par-saves og en enkelt, stilfærdig birdie. De afsluttende huller åbner op for store drives og store armbevægelser. Det udnytter Nygaard med et massivt angreb og tre birdies på de sidste fire. 68 på kortet.
Fremtidssikrede Falster
At banen ikke minder om andre i landet er rigtigt set. Et hurtigt blik over anlægget fra klubhuset kan give indtryk af en simpel parkbane. Men langt de fleste huller er skov, og den bløde jord under vores fødder vidner om frodigheden.
Min anden medspiller på dagen er Jacob Vahr Svenningsen, klima-iværksætter og tidligere greenkeeper. Han ved noget om græsvækst, jordlag og klimasikring og betegner Falster-banen som godt rustet til en fremtid med tørke og oversvømmelser.
Banen er godt beskyttet, for skoven omslutter fairways og næsten alle greens hernede, siger Vahr og tilføjer, at det er stik modsat den stenhårde undergrund, han kender fra sin tid i Dragør Golfklub.
Den bløde og luftige jord afkøles af skoven omkring. Det beskytter den mod hede. Samtidig skærmer skoven af for den vind, der tørrer golfbaner ud, som vi jo især har set i Danmark i år.
Men Vahr-Svenningsen savner mere liv i jordbunden, ikke bare på Falster-banen. Blomster og bede på golfbaner tiltrækker insekter. Det skaber liv i jorden og får den til at holde endnu bedre på vandet i tørketider. Jord med mikroliv kan holde fire gange mere vand per gram carbon end almindelig dansk pløjejord, fortæller klima-iværksætteren mig.
Perle i sydhavsøerne
Et sted som Falster Golfklub er værd at passe på. Banen er en perle på Lolland-Falster. Men mange overser den, måske fordi hele fem golfbaner betjener et opland, der hverken er talstærkt, købestærkt eller specielt besat af golf. Ikke endnu i hvert fald.
Golfbanen ved Virket var udfordrende at spille helt fra sin fødsel. I 1979 lagde den endnu unge bane græs til pro-DM. Selv om vi stadig var i halvfjerdserne, formåede kun legenden Herluf Hansen at præstere en halvfjerdser-runde. Alle andre i feltet brugte minimum 80 slag i en turnering over fire runder.
Skoven er afgrund
Starten er hård, og her kommer hvorfor. Åbningshullet starter i park og ender i skov. Så kommer banens Amen Corner. Hul 2 møder dig med en døds-dogleg, en bæk på både skrå og på tværs i udslaget. Hen mod green, eller rettere ind mod den, dybere ind i skoven, snævrer billedet ind, mens et vandhul pludselig rager ind over fairway og forgreen fra højre. Og fik jeg nævnt den sniger-agtige bæk bag green? Værsgo’ at gøre dit scorekort til din fæstning og fairway til dit tilflugtssted.
Så kommer et kort par-3 med en enorm green og to søer. Dem skal især højhandicappere holde skarpt øje med. På hul 4 topper Falster-banens hovedtema, den snævre skovfornemmelse. Find dit sikreste slag frem fra tee, og prøv at være tilfreds med at gå herfra med et enkelt point. Med dette hul begik banearkitekt Anders Amilon en velkommen forbrydelse. Der findes en uskreven regel, en kontrakt, mellem spiller og banedesigner: Et smalt par-4 må ikke også være langt. Med sine 353 meter fra gul bryder Amilon med den pagt. Betragt skoven i siderne som ren afgrund, fuld af krudt, der skjuler bolden. Det er som om, jordbunden fortæller os, at det nok havde været bedst bare at spille safe.
Andet og mere end golf
Trods sund økonomi er luksus-tiltag, som for eksempel en ryddet skovbund, slet ikke på tale i Falster Golfklub. Over en lokalbrygget øl på den indbydende terrasse møder jeg formand Morten Varn Johannsen. Han har planer for at få flere medlemmer til klubben, og i øvrigt tiltrække events og aktiviteter ud over golfen.
Hvis vi får nye medlemmer, som tingene er nu, så kommer de enten en fra en anden klub eller er lige startet, fortæller formanden, der for nogle år siden valgte det afslappede liv på Falster over hovedstadens mere hektiske.
Men vi har masser af glade greenfee-spillere. Vi har allerede nået ambitionen for i år. Vi holdt en turnering, hvor folk udefra ganske enkelt var måbende over vores golfbane.
Varn har baggrund i erhvervslivet og har et stort netværk. Ved seneste generalforsamling lykkedes det at få folk med erhvervsfaglig baggrund ind i bestyrelsen.
Det kan godt være du ved noget om golf, men det duer ikke hvis du ikke kan sælge varen.
Han så gerne, at golfbaner blev brugt af andre end golfspillere. Omkring banen er der 30 kilometer naturstier, og i 1997 lagde en hemmelig og nu tilvokset scene ved søen bag 18. tee brædder til en Cecilie Nordby-koncert.
Anti-resort
Men tilbage til banen. Den er det modsatte af bekvem resort-golf eller svensk skovgolf med ryddet og straffri skovbund. Din bold er formentlig væk derinde i Falster-skoven. I bedste fald kan du vippe den 90 grader ud på fairway. Hvis nogen er i tvivl om det kloge i E-5-reglen, ”drop-fremme-reglen”, er det fordi de ikke har været forbi Falsters hul 4 og 7 i en slagspilsmatch.
De hårde første fire huller tvinger skarpheden frem. Nu fremstår hul 5 og 6 nærmest brede i sammenligning. Det er de ikke. De bøjer mod henholdsvis højre og venstre, sætter slagteknikken på prøve og får skoven til at se tættere på, end den reelt er.
Det kræver sit slag at slå ned på bolden, som den ligger der og glor op fra den bløde og luftige jord. Der kommer tit lidt for meget Falster med. Samtidig skal man studere hvert eneste leje nært, fordi de små ujævnheder i fairways giver akavede stances, som de fleste af os bare ikke lige får trænet.
Pause fra skoven
På hul 8 til 10 er vi tilbage omkring klubhuset. Det overfladiske indtryk af en simpel parkbane er gjort til skamme. De tre huller er som at komme fra et sindsoprivende teatermørke og ud til en velfortjent pause i foyer’en. Men pausen er ikke komfort, vi er ikke i det kongelige med et glas forudbestilt cava, der venter på et højt cafébord. Fairway på hul 9 snyder øjet og afviser mod højre. Et fint udslag en anelse for meget i højre øger snildt afstanden til green med 25 procent. Et rigtigt godt golfhul, der smukt bryder med skovbanegolfen, just som man har vænnet sig til den.
Vi kan ikke forlade Falster Golfklub uden at tale om elefanten i rummet. Fra hul 19 på terrassen ser man op ad bakken, mod venstre op på hul 18, et godt par-3 hul. Med- og modspillere slår ned fra højdedraget mod en green, der er godt beskyttet af bunkers og har rigeligt med fald til en dramatisk afgørelse på en hvilken som helst match.
Mod højre har du til gengæld hul 17, et af Danmarks mest besynderlige par-5 huller. Det hul glemmer ingen. Det fører for vidt her at beskrive hul 17 som golfhul. Hullet er mere hadet end elsket. Som fæstning var det i middelalderen elsket af vikingerne og hadet af venderne. Bakkedraget udgjorde en fæstning, som har arkæologisk interesse. Men selv om mange golfspillere gerne så golfhullet begravet dybt i den nordiske fortid, sker der ikke noget de næste mange år.
Hul 17 på golfbanen udgør kun et lille hjørne af det område, som vi har interesse for, forsikrer Leif Pilth Lauritsen, middelalder-arkæolog ved Museum Lolland-Falster.
Hvis der en dag kommer interesse, sker al graveaktivitet i tæt samarbejde med golfklubben og jordejeren Skjørringe Gods, forsikrer Pilth Lauritsen. Foreløbig graver golfere dybt og fascineret i den bløde, falsterske muldjord.
