Hold da op for en runde, Rasmus Neergaard-Petersen sluttede af med i Puerto Rico Open! Efter at have gået for-9 i respektable -3 leverede han seks birdies i træk og sluttede i -9. På Gettys billede rådslår han med sin caddie på hul 16. Mange gange havde det rakt til sejr, men på denne dag gav det kun en kortvarig føring, da også den førende australier Karl Vilips var på toppen og gik i -8, og dermed blev det ‘kun’ til en andenplads og ca. 3 mio. kr. i præmie for danskeren. Han har tidligere været lige ved på DP World Tour, så nu varer det næppe længe, før han vinder for første gang.
Vilips sluttede i -16, tre slag foran Rasmus Neergaard-Petersen, som igen var to slag foran Joseph Bramlett, USA.
Niklas Nørgaard gik sidste runde i -3 og blev nr. 34 i -13.
Jacob Skov Olesen stod for en anden fin danske præstation, da han blev nr. 7 i Joburg Open i -10 efter en slutrunde i -2. Turneringen fik en såvel dramatisk som pudsig afslutning.
Calum Hill, Skotland, Shaun Norris og Jacques Kruyswijk, begge Sydafrika, sluttede lige i -18, efter at Hill og Kruyswijk havde indhentet Hill med birdies på 18. Første omspilshul spillede alle i par, men så kom den pudsige afgørelse: Norris dobbeltbogey, Kruyswijk bogey og Hill par! Dylan Fritelli, Sydafrika blev nr. 4 i -13.
I Arnold Palmer Invitational på Bay Hill faldt afgørelsen under svære forhold på næstsidste hul, da Russell Henley fik eagle. Det bragte ham til -2 for dagen, og med par på sidste hul holdt han sig i -11 et slag for Collin Morikawa, der gik runden i par. Derefter fulgte canadieren Corey Conners -9 og Michael Kim -8. Sepp Straka leverede en ny smuk præstation, da han delte femtepladsen med Keegan Bradley i -7.
Desuden bemærker vi, at Scottie Scheffler blev nr. 11 i -4 og Rory McIlroy nr. 15 i -3.