Henrik Stenson har måttet sige farvel til en kær og trofast ven, som gennem otte år har fulgt ham i tykt og tyndt, og været med til hans største triumfer, bl.a. The Open-sejren i 20xx og flere Ryder Cup sejre.
Efter BMW PGA Championship på Wentworth stod det klart, at hans elskede Callaway Diablo Octane Tour 3-wood ikke længere kunne bruges, og efter otte år med den som sit sikreste våben i bag’en er svenskeren gået i gang med at finde en pålidelig afløser. Valget er – foreløbigt – faldet på en Epic Flash Sub Zero 3-wood også fra Callaway Golf. Om den kan blive en lige så god ven kan kun tiden vise.