At der er store penge i professionel golf, ved de fleste. Og det er ikke kun for spillerne. Da Justin Thomas vandt The Players fik han 2,7 mio. dollars i førstepræmie og da caddien normalt får 10 % af sejrspræmier, var der altså 270.000 $ til Thomas’ caddie Jimmy Johnson. Samme uges vinder af Qatar Masters på European Tour, Antoine Rozner, fik hvad der omregnet svarer til 265.700 $ – altså næsten 5.000 mindre end Justin Thomas’ caddie.