Valspar Championship på Innisbrook Resort i Florida er historisk ved at være den første almindelige PGA-turnering, der har deltagelse af fem danske spillere: Thorbjørn Olesen, Niklas Nørgaard. Rasmus og Nicolai Højgaard samt Rasmus Neergaard-Petersen, der kvalificerede sig ved at blive nr. 2 i Puerto Rico Open.

Turneringen er ikke blandt sæsonens stærkest besatte, men ingen PGA-turnering har ikke en pæn gennemsnitsstyrke, og der er mange formstærke spillere at følge, fx Thomas Detry, Sepp Straka, Mathieu Pavon, Tommy Fleetwood, Karl Vilips, Corey Conners, Joe Highsmith, der allerede har gjort sig let at kende for fans ved sin faste brug af bredskyggede hatte (billedet/ Getty), og amatøren Kieran van Wyklam, der blev nr. 4 i Puerto Rico. Viktor Hovland er alt andet end formstærk, men han er med. I forbifarten noterer vi, at Mason Andersen ikke er dansk og ikke skillter med danske rødder, men han har allerede markeret sig med en sejr på Korn Ferry Tour og pæne placeringer på PGA i år.

DP World Tour spiller Porsche Singapore Classic med Haotong Li som favorit og deltagelse af tre danskere: Jeff Winther, Hamish Brown og Lucas Bjerregaard. Om Jacob Skov Olesen er til stede, vides ikke, men han er anden reserve.

Der er også tre danskere i Ford Women’s NSW Open på LET. De klarede alle tre cuttet i forgangne uges Australian Women’s Classic og fik disse placeringer: 10. Smilla Tarning Sønderby. 60. Natacha Høst Husted. 65. Cecilie Finne Ipsen. Sønderby er fremme som nr. 29 på Order of Merit.

I Delhi Challenge på HotelPlanners Tour deltager ikke mindre end ti spillere. De fylder dog ikke meget i forhold til 53(!) indiske spillere. De ti er: Joachim B Hansen, Jeppe Kristian, Victor Sidal Svendsen, Alexander George Frances, Nicolai Kristensen, John Axelsen, Sebastian Friedrichsen, Søren Broholt Lind, Christian Jacobsen og Martin Leth Simonsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forrige artikelGo West med Monty på La Manga
Næste artikelFra bøde til business: 2 ingeniører opfinder verdens første golfanhænger
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.