Nicolai Højgaard (-5, delt tredjeplads) og Martin Leth Simonsen (-3, delt 14. plads) kom fint fra start, da Challenge Tour/European Tour i dag blev sat i gang igen efter mange måneders pause.
De fire andre danskere i Austrian Open er ude på banen med sene starttider og kan følges via dette link.
Craig Howie fra Skotland og Philip Eriksson fra Sverige fører p.t. i -6.
Svær udfordring
Allerede fra begyndelsen af denne uges Workday Charity Open lader det til at blive en stor udfordring for spillerne på PGA Tour. Stjerner som Brooks Koepka (+5) og Bubba Watson (+7) efter NI (!) huller er blandt dem, der har det sværest på Muirfield Village, som der jo skal spilles på to uger i træk. I næste uge gælder det The Memorial Tournament på samme bane, og Tiger Woods har netop meddelt at han glæder sig til at komme ud og spiller og deltager i The Memorial, hans første start siden The Genesis i uge syv, altså for 21 uger siden!
Hideki Matsuyama fører lige på Workday Charity Open i -4, og danskerne er begge på eftermiddagsholdet som kan følges på Eurosport 1 og GOLFTV fra kl. 21, samt via dette link.
Foto. Getty Images