Nanna Koerstz Madsen (billedet/ Getty) som nr. 7 i -2 og Emily Pedersen som nr. 16 i -1 fik en udmærket start på den olympiske golfturnering på Kasumiseki GC, og begge mener, at der blev flere slag derude, så det kun kan blive bedre i de kommende dage.
Typisk var Emily Pedersens sidste hul, hvor hun drivede perfekt på midten af faiirway og havde et forholdsvis kort indspil. Det skulle over en sø og en bunker, som mange havde fået deres bold fanget i, og det skete med lille margin også for Pedersen og førte til en æegerlig bogey. Hvis hendes putter de kommende dage matcher spillet fra tee, hvad kan det så ikke blive til?
Begge danskere kan glæde sig over, at der ikke er så langt til toppen. Svenske Madelaine Sagström har taget føringen i -5 foran Nelly Korda, USA og den unge Adkiti Ashok, Indien -4. Et af tidens mest hotte navne, Matilda Castren fra Finland, brillerede igen og ligger som 4 i -3, delt med Jin Young Ko, Sydkorea og Carlota Ciganda, Spanien.
I forhold til den kommende Solheim Cup var den europæiske indsats i første runde meget opmuntrende, og måske især i forhold til, at vi gerne ser Koerstz Madsen få et wild card.