Verdensranglistens nummer 16, Tony Finau, kommer alligevel ikke til start i Shriners Hospitals for Children Open i Las Vegas i denne uge.
Finau er positiv med Covid-19 i en af PGA Tours faste ugentlige proceduretests, og har naturligvis trukket sig for at gå i karantæne. Han føler sig ikke sløj og er ved godt mål, skriver han på Twitter.
Bronson Burgoon rykker som første reserve ind i turneringen.
Foto: Getty Images.