Kun USA og Europa var på den sidste verdensrangliste i 2018 repræsenteret i top-10, mens der til gengæld kun er en enkelt amerikansk spiller i kvindernes tilsvarende liste.

U.S. Open - Final Round Getty Images
Brooks Koepka – dobbelt majorvinder i 2018 og nr. 1 på verdensranglisten (foto: Getty).

 

Det passer amerikanerne udmærket, at mens de ikke kan få hold om Ryder Cup, så kan de på årets sidste verdensrangliste konstatere, at seks af de ti bedste og otte af de 13 bedste er fra USA:

1. Brooks Koepka, USA. 2. Justin Rose, England. 3. Dustin Johnson, USA. 4. Justin Thomas USA. 5. Bryson DeChambeau, USA. 6. John Rahm, Spanien. 7. Francesco Molinari, Italien. 8. Rory McIlroy, Nordirland. 9. Tony Finau, USA. 10. XanderSchauffele, USA. 11. Rickie Fowler, USA. 12. Tommy Gleetwood, England. 13. Tiger Woods, USA.

Fem danske spillere ligger i top-500, og de to bedst placerede i top-45: 43. Thorbjørn Olesen. 45. Lucas Bjerregaard. De øvrige er 137. Joachim B. Hansen. 253. Søren Kjeldsen. 394. Jeff Winther. Thomas Bjørn er, mens han var Ryder Cup-kaptajn, faldet tilbage som nr. 1004, men det er formentlig intet stort problem at komme tilbage i top-1000!

På spindesiden fører Ariya Jutanugarn, Thailand foran koreanerne Sung Hyun Park, So Yeon Tyu og Inbee Park, mens Lexi Thompson som nr. 5 er eneste amerikaner i top-10. Flere lande end længe er repræsenteret i top-10: 6. Minjee Lee, Australien. 7. Nasa Hataoka, Japan. 8. Georgia Hall, England. 9. Brook Henderson, Canada. 10. Jin-Young Ko, Korea.

Det kniber slemt for skandinaverne. Anna Nordqvist som nr. 30 og Pernilla Lindberg som nr. 42 er de eneste i top-100. Suzann Pettersen, der er på barsel, er faldet ned som nr. 138, mens Nicole Broch Larsen er bedste dansker som nr. 169. Nana Koertz Madsen er nr. 246 og Emily Pedersen nr. 323.

Blandt amatørspillerne ligger Nicolai Højgaard som nr. 6, Rasmus Højgaard nr. 23 og John Axelsen nr. 56. Amerikaneren Justin Suh topper listen. Hos kvinderne er Lilia Kha-Tu Nu, USA øverst, mens Puk Lyng Thomsen er bedste danske som nr. 91 og Karen Fredgaard næstbedst som nr. 151.

Forrige artikelHørsholm Golfklub har ansat Lars Nysøe som træner
Næste artikelWoodland topper på Maui
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.