En samlet opdatering af genoptagelsen af anden runde af European Tour-turneringen Saudi International og af anden runde af Waste Management Phoenix Open i Scottsdale.
Da spillet blev indstillet i Saudi fredag eftermiddag var Søren Kjeldsen og Joachim B. Hansen ikke færdige med deres runder, men lå komfortabelt inden for cuttet. Da spillet lørdag morgen blev genoptaget, trak de i hver sin retning. Kjeldsen med en birdie til en fejlfri 66’er (-4) og en samlet 19. plads, Joachim med en bogey og en dobbeltbogey tilbage til par for runden og dermed faldt han ned side om side med Jeff Winther, der allerede var færdig på par totalt. Det viste sig heldigvis akkurat at holde, og da Rasmus Højgaard forlængst var færdig i -1 samlet kom alle fire danskere med i finalerunder.
Turneringen føres af Ryan Fox og Stephen Gallacher i -10 med Dustin Johnson alene på tredjepladsen i -9.
Stærk Schauffele
I Scottsdale må verdens nummer fire, Xander Schauffele, tage favoritværdigheden ind til de to finalerunder. Han var bundsolid i anden runde og gik den i 64 slag (-7). Det bringer han alene i spidsen i -12, et slag foran Steve Stricker og Keegan Bradley.
To tidligere verdensettere i aktuel formkrise, Jordan Spieth og Brooks Koepka, deler ottendepladsen i -8, og er måske på vej tilbage til topniveau.
Jon Rahm og Rory McIlroy ligger begge på en mangedelt 27. plads i -4. En række prominente navne missede cuttet, der faldt på -3.
Foto: Getty Images.