Haderslev GK, Fredericia GK, Mollerup GK og Herning GK forsøger sig i tidsrummet 1. august til 31. december og med et forsøg, hvor klubbernes fuldtidsmedlemmer kan spille gratis på hinandens 18 huls-baner.
Der er nogle få betingelser: Man kan maksimalt spille fem runder på den enkelte bane, og ved bestilling af starttider til mere end otte personer betragtes de som en gruppe og skal betale et greenfee på 100 kr. pr. deltager.
Det er ingen betingelse, men der er ingen tvivl om, at de deltagende klubber håber, at gratis gæster besøger klubbernes restauranter før eller efter spil. Det er jo heller ikke usandsynligt i betragtning af afstanden mellem klubberne.