Spillet er afbrudt såvel på Green Eagle, hvor der spilles DP World Tour, som i Göteborg, hvor LET afvikler Dormy Open. Heldigvis er der gode meldinger fra begge steder.
På Green Eagle blev Niklas Nørgaard (Billedet/ Getty) kun passeret af englænderen Laurie Canter, der var ene om at præstere en bedre runde, -7, end danskeren. Canter fører i -12 foran Nørgaard og Jannik de Bruyn, Tyskland -9 og Garrick Porteous, England, der i -7 mangler fire huller lørdag morgen.
Rasmus Neergaard-Petersen er nr. 33 i -2, Marcus Helligkilde nr. 48 i par, som også Jonathan Gøth-Rasmussen ligger i med tre huller igen. Han har birdiechance på det første.
Det har også Sebastian Friedrichsen, der er nr. 60 i +1, der er cutgrænsen, mens hans birdiechance er mindre.
Selv om Rasmus Højgaard havde fortjent at få weekenden med efter -5 i dag, ser det ikke ud til at ske. Han ligger nr. 73 i +2. Færdige er Jeff Winther +4, Søren Broholt Lind +7 og Søren Kjeldsen +8.
I Göteborg var spillet afbrudt pga. tordenfare, og betingelserne var fine efter genoptagelsen, så Nicole Broch Estrups -4 nu kun rækker til en delt sjetteplads. Cara Gainer, England fører i -7.
Cecilie Finne-Ipsen og Sofie Kibsgaard ligger som delt 12 i -3, mens Smilla Tarning Sønderby er nr. 50 i par. Selv om der skal spilles færdig i nogle få bolde lørdag morgen, er der ingen risiko for, at hun ikke klarer cuttet.
Et hurtigt kik over Dammen, hvor kun seks spillere aktuelt er under par i US Women’s Open. Wichanee Meechai fører i -4, tre slag foran fem spillere i -1, bl.a. amatøren Meghan Schofill. Nanna Koerstz Madsen sluttede i +13 og kommer ikke videre. Rose Zhang, Lydia Ko og Nelly Korda slås i +11 for at lave et mirakel, mens Emily Pedersen, der er færdig i +8, har et lille håb om, at cutgrænsen skal gå til +8, hvor den aktuelt er +6. Danskeren kom i klubhuset som nr. 98. Nu ligger hun nr. 81.
I RBC Canadian Open Er Thorbjørn Olesen lige vendt som nr. 9 i -5, mens Nicolai Højgaard efter 12 huller ligger på cutgrænsen par.