Slutspilsturneringen Abu Dhabi HSBC Championship på DP World Tour fik en flot dansk start med tre spillere i top-11.

Bedst ligger Thorbjørn Olesen som nr. 2 i -9, et slag fra banerekorden, som Tommy Fleetwood tangerede, da han fik birdie på 18. Det havde Olesen også fået, og han præsterede på sin bogeyfri runde eagles på hullerne 7 og 13 og deler andenpladsen med amerikaneren Johannes Vermeer. Olesen gik åbningsrunden med bl.a. Nicolai Højgaard, og på Gettys billede siger de tak for en runde, hvor deres scorekort var mildest talt forskellige.

Niklas Nørgaard er nr. 8 i -7, og han fik en eagle på hul 2. Rasmus Nørgaard er nr. 11 i -6. Han fik eagles på 2 og 7, men også en enkelt bogey.

Rory McIlroy, der fører Race to Dubai, ligger som nr. 18 i -5.

De to resterende danskere deler placeringen som nr. 55 i -1. Jeff Winther havde en enkelt dobbeltbogey, mens Nicolai Højgaard havde vundet prisen for dagens mest farverige scorekort, hvis der havde været sådan en: 1 eagle, 5 birdies, 3 bogeys og en triple bogey!

Winther og Nicolai Højgaard er stadig et stykke fra top-50, mens Olesen virtuelt rykkede seks pladser fram til nr. 12, Nørgaard uændret ligger nr. 7 og Rasmus Højgaard rykkede en enkelt plads bagud til nr. 4.

I Lotte Championship på Hawaii tog A Lim Kim, Sydkorea føringen i -6 på første runde. Emily Pedersen startede på hul 10 og vendte i +1, hvorefter fire birdies og en enkelt bogey gjorde, at hun sluttede dagen som nr. 21 i -2.

Fredag startes årets hårdeste turnering, finalen på Q-school, på Infinitum Golf i Tarragona, og som vi skrev i går, deltager ikke mindre end 10 danskere.

Forrige artikelSlutspil på DP World Tour – Q-school-finale med 10 danskere – Emily Pedersen spiller på Hawaii
Næste artikelIslandsk junior med succes i Sønderjylland
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.