Adskillige danskere gjorde det smukt på årets første runde af ECCO Tour. Syv spillere ligger med i top-9 i ECCO Tour Spanish Masters – by DAT.
Svenskeren Philip Mattsson fører i -6 foran Victor Sidal Svendsen, Asserbo -5. På delt tredjeplads finder man Mikael Lundberg, Sverige, Morten Ørum Madsen, Silkeborg, August Thor Høst, Odense Eventyr (billedet) og Sebastian Friedrichsen, The Scandinavian -4, og som delt nr. 9. Simon Bukrinsky, Kokkedal og Nicolai Tinning, Søllerød -3.
Der spilles på to baner, og Tour Course er en del lettere end Stadium Course. Den spillede ni af de ti nævnte spillere på, så Høst, der er den tiende, har en fordel, hvis han kan holde fast i sit spil mandag.
Nicolai Kristensen var delt nr. 3 før sidste runde af Workwear Open i Durban, men desværre gik sidste runde ikke helt så godt. Mens alle konkurrenterne lavede birdies, sluttede han i +2 og blev samlet nr. 18 i -12, men nu ved han i hvert fald, at han kan præstere det store.
JC Ritchie vandt for anden uge i træk, denne gang i -26, mens Lasse Jensen blev nr. 38 i -9 efter en sidste runde i -2.