Torsdag blev GOLFBLADET.com igen lagt ned, derfor en lidt forsinket opdatering.
Sebastian Friedrichsen fik torsdag en flot debut som DP World Tour-medlem, da han gik første runde af Investec South African Open Championship på Blair Athol GC i Johannesburg i 3 slag under par. En runde, der inkluderede fire birdies og blot en enkelt bogey.
Det placerede den 21-årige fra The Scandinavians Pro-udviklingsteam indenfor Top10 da formiddagsholdet var færdige, men selvfølgelig faldt han nogle pladser tilbage da eftermiddagsholdet kom på banen. Det blev en delt 16. plads
Feltets anden dansker, Joachim B. Hansen ligger i den modsatte ende af feltet, som nummer 126. Modsat Friedrichsen havde han en birdie og fem bogeys på kortet, og 4 over par. Turneringen i Sydafrika føres af svenske Joakim Lagergren i 7 under par.
FREDAG MORGEN: I ISPS Handa Australian Open klarede Søren Kjeldsen fredag cuttet i -2, mens John Axelsen fik en ganske miserabel start med +6 og fulgte op med en runde i +5. Selvfølgelig missed cut. Sidste uges vinder, Min Woo Lee, spillede sig fredag morgen på førstepladsen i -12. Han fører med tre slag. Hos kvinderne, der spiller sideløbende med herrerne fører Jijay Shin i -9.
Tiger gik ned
På Bahamas var Tiger Woods længe ventede comeback den helt store historie i Hero World Challenge. Det gik godt, indtil det ikke gjorde det længere. Måske var det træthed, men Tiger sluttede dagen dobbelt-bogey-bogey og ligger i +3 som nummer 18 af 20. Will Zalatoris gik 9 over og er tydeligvis heller ikke helt oppe i gear efter mere end et år med skader og genoptræning efter operation. Brian Harman og Tony Finau fører i -5.
Foto: Getty Images