Emily Kristine Pedersen havde en af torsdagens tidlige starttider i LPGA Maybank Championship, der blev indledt tidligt i morges i Kuala Lumpur. Hun kom 4 under par på for9, med en eagle 2’er på 14. hul – hendes 5. på dagen – og havde yderligere tre birdies og en enkelt bogey på kortet på banens forni. En score i 66 (-6) rækker til en delt syvendeplads på en dag med lave scores.

Jasmine Suwannapura var fejlfri i 63 (-9) og fører med 1 slag til Hannah Green. Feltets anden dansker, Nanna Koerstz Madsen, var rundt i par efter en grim start med dobbeltbogey på 1. hul. Men på positivsiden tæller, at hun var 3 under på de sidste ni huller.

Spillet måtte afbrydes på grund af mørke med ganske få spillere tilbage på banen, blandt dem Linn Grant, der med ét hul tilbage ligger side om side med Emily i -6.

Foto: Getty Images

Forrige artikelDanmark skuffer stort ved VM for damelandshold
Næste artikelDanskere i strid (mod)vind
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.