Det så ikke så lovende ud for de danske farver efter første runde af Ras al Khaimah Championship, men det blev der unægtelig lavet om på fredag. Hamish Brown (billedet/ Getty) spillede sig op som samlet nr. 5 i -7 med en runde i -7, og med en runde af samme karat susede Jeff Winther sig fra en plads på den gale side af cuttet frem som nr. 42 i -2, bl.a. delt med Lucas Bjerregaard, der gik i -2.

Thorbjørn Olesen gik for anden dag i træk i -2 og ligger som nr. 20 i -4. Kun Rasmus Neergaard-Petersen fortsætter ikke til weekenden, da han sluttede som nr. 114 i +1.

Forrest før moving day ligger Marcus Armitage i -12 foran Daniel Brown og Alejandro del Ray -10, mens Johannes Veerman er nr. 4 i -8.

Forrige artikelVinden besejrede Niklas Nørgaard
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.